100.960 kroner til Institut Joseph Institut på Østerbro!
52.963,50 kroner til Dragør Boldklub!
33.150,00 kroner til Nykøbing Falster Garden!
Så stor var indtjeningen hos nogle af de 324 klasser, klubber og foreninger, der var med til at sælge de velgørende skrabelodder i Børnehjælpsdagen Lillebror Lotteri 2017.
Nu har jeres forening, klasse eller klub også mulighed for at sikre et lignende tilskud til fælleskassen ved at tilmelde jer Lillebror Lotteriet 2018. Samtidig støtter I anbragte børn og udsatte unge i Danmark, da overskuddet fra lotteriet går til Børnehjælpsdagens arbejde.
Klubben eller klassen tjener 8,50 kroner for hvert solgt skrabelod til en 20’er. Man har fuld returret af alle usolgte lodder, og er ikke forpligtet til at sælge et bestemt antal lodder for at opnå fortjenesten på 8,50 kroner.
LÆS MERE OM SALG AF SKRABELODDER
Salget af Lillebror Lodder sker i perioden 15. marts til 28. maj 2018, men der er allerede nu åbent for bestilling af lodderne. Ved hurtig tilmelding/bestilling – senest søndag den 11. februar 2018 – deltager man i en ‘early bird’-lodtrækning om 5000 kroner til klub- eller klassekassen.
Det er i øvrigt muligt at bestille og efterbestille lodder, helt gratis, i hele salgsperioden. Børnehjælpsdagen fremsender skrabelodderne uden beregning, og alle usolgte lodder kan frit returneres.
Børnehjælpsdagen modtager hvert år positive tilbagemeldinger fra sælgere over hele landet. Her fortæller Morsø Garden og Greve Ungdoms Brandvæsen om deres gode salg:
Børnehjælpsdagens Lillebror Lotteri sælges hvert forår af cirka 15.000 børn og unge fra danske skoler, fritidsforeninger og idrætsklubber.
Sælgerne tjener 8,50 kroner for hvert solgt lod til en 20’er. I vores lotteri har man fuld returret af alle usolgte lodder, og man er ikke forpligtet til at sælge et bestemt antal lodder for at opnå fortjenesten på 8,50 kroner.
Overskuddet fra Lillebror Lotteriet er med til at sikre Børnehjælpsdagens økonomiske eksistensgrundlag, og overskuddet fra salget går til vores arbejde med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
Lillebror Lotteriet kom på gaden i 1926 og er dermed et af landets største og ældste lotterier. Den samlede gevinstsum er over 4,5 millioner kroner.