19. januar 2015, 13:30 Af: Sylvia Blazejowski

Smuk nytårskoncert til fordel for børnene

Stjerneartister gav deres støtte til Børnehjælpsdagens arbejde ved nytårskoncert i Christians Kirken

Smuk nytårskoncert til fordel for børnene

Stjerneartister gav deres støtte til Børnehjælpsdagens arbejde ved nytårskoncert i Christians Kirken
Cæcilie Norby optrådte sammen med sin mand Lars Danielsson. Børnehjælpsdagens Nytårskoncert 2015 til fordel for anbragte børn i Danmark. Christians Kirke, København, 18. december 2015. Foto: Kim Agersten.

En perlerække af danske artister og musikere stod på scenen til Børnehjælpsdagens velgørende nytårskoncert i Christians Kirken, den 18. januar 2015.

Cæcilie Norby og Lars Danielsson, Erann DD, Birthe Kjær, Lighthouse X og Ida Gard leverede en bevægende, musikalsk oplevelse i det intime kirkerum, hvor flere hundrede mennesker havde valgt at tilbringe deres søndag eftermiddag.

Lars Hjortshøj som konferencier

Komiker Lars Hjortshøj, der er ny ambassadør for Børnehjælpsdagen, havde rollen som konferencier. Han bandt programmet flot sammen med en kombination af humoristiske replikker samt seriøse indlæg om Børnehjælpsdagens arbejde for de anbragte børn og unge i Danmark.

Under koncerten fik publikum også et særligt møde med 19-årige Karina, der har været anbragt uden for hjemmet, siden hun var fire år. Karina fortalte om sin svære barndom og hverdagen på opholdsstedet Home, hvor hun aktuelt bor.

Desuden forklarede opholdsstedets leder, Jorun Magnusson, om de anbragte børns vilkår samt behovet for vedvarende hjælp og støtte til den udsatte målgruppe.

Om Nytårskoncerten

Indtægten fra salget af koncertbilletterne går ubeskåret til Børnehjælpsdagens arbejde, da alle artister og deres musikere optrådte uden honorar. Christians Kirke lagde den smukke ramme til uden beregning.

Nytårskoncerten blev afholdt i samarbejde med den danske forsikringsmægler Aon Denmark, der har været storsponsor for Børnehjælpsdagen siden 2007.

Galleri
KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.