20. august 2015, 12:43 Af: Sylvia Blazejowski

Surf, sol og sommer

14 anbragte unge prøvede kræfter med surfing i bølgen blå på en flot solskinsdag på Amager Strand.

Surf, sol og sommer

14 anbragte unge prøvede kræfter med surfing i bølgen blå på en flot solskinsdag på Amager Strand.
Tre unge drenge med surfboards
Unge anbragte til Børnehjælpsdagens arrangement SUP Surf på Refshaleøen i København. Foto: Børnehjælpsdagen.

Der var god energi og solen stod højt på himlen, da 14 spændte og forventningsfulde anbragte unge mødte op til en sjov og aktiv dag hos SUP Surf.dk på Refshaleøen.

SUP Surf står for ‘stand up paddle surf’ og betyder, at man skal stå på et surfboard og padle sig frem. Ingen af de unge havde prøvet sporten før, men kastede sig ud i udfordringerne med krum hals. De første, som kom på vandet, var oppe og stå på surfboardet inden de sidste overhovedet var nået at komme i.

De knækkede dermed hurtigt koden og havde en fest på vandet til trods for, at vinden gjorde, at det var svært at holde sig oprejst, og ikke mindst styre boardet.Alle kom i kortere eller længere tid op og stå på boardet, og der blev brugt en hel del kræfter på at padle et stykke ud på vandet, så man kunne drage fordel af vindretningen, og drive ind igen. Der blev desuden padlet om kap – og jo mere modige de unge blev, jo flere måtte en tur i baljen.

Ømme ben og store smil

Kåre på 16 år var meget begejstret og fortæller, at det “sjoveste var, at han havde været sammen med nogle, han kender”.

Benjamin på 16 år synes, “at det sjoveste havde været at surfe”.

Alt i alt en super dejlig dag, hvor alle gik derfra med ømme ben og arme og med et stort smil på læberne.

Formålet med arrangementet var at give de unge, som typisk har haft en hård opvækst, en succesoplevelse og en tro på, at med lidt vilje og styrke, så kan man, hvad man vil.

Dagen sluttede af i det lækre loungemiljø, hvor de unge nød en velfortjent sodavand og frugt, som blev sponsoreret af supsurf.dk

KAN DU LI' HVAD DU LÆSER
Relaterede nyheder
Smid en kommentar

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.