10 årige Siff, der bor i familiepleje, var blandt de cirka 3500 deltagere til årets sommerfester. Sif var med i Ribe Vikingecenter, som i 2017 blev tilføjet til listen af lokationer. Det betyder, at Børnehjælpsdagens sommerfester nu bliver afholdt 7 steder i landet. Foto: BEST-Production.
2017 har været spændende, travlt og udbytterigt år i Børnehjælpsdagen med rigtig mange tilbud til de anbragte børn og unge, som primært bor i plejefamilie eller på døgninstitutioner.
Overordnet set har formålet med alle tilbud været at styrke deltagernes og modtagernes personlige og sociale kompetencer; en indsats som skal forandre de anbragtes børn og unges forudsætninger for et selvstændigt voksenliv – en strategi, som blev lanceret i 2015 .
Her er nøgletal for de vigtigste projekter, camps, arrangementer, som blev afholdt i 2017:
- EMPOWER4U
I 2017 (efteråret) påbegyndte 40 unge et personligt 8-måneders udviklingsforløb, Empower4U, der er Børnehjælpsdagens nyeste tiltag. Empower4U fokuserer særligt på at gøre udsatte unge mere robuste i overgangen fra anbringelse til voksenliv. Projektet er støttet af Den A.P. Møllerske Støttefond.
- BØRNENES IT-FOND
I 2017 fik 524 anbragte børn og unge en ny, bærbar computer fra Børnenes IT-Fond for at styrke deres digitale kompetencer og dermed forandre udbyttet af deres skolegang. Egmont Fondens program ‘En håndsrækning’, Trygfonden og Ole Kirks fond danner den økonomiske grundstamme for projektet.
- DRØMMEBANKEN
I 2017 fik 188 anbragte børn og unge opfyldt deres største drømme af Børnehjælpsdagens Drømmebank Det er drømme, der – for at blive opfyldt – skal kunne skabe tydelig forandring hos det enkelte anbragte barn eller ung. Egmont Fondens program ‘En Håndsrækning’ har i flere år været den største økonomiske støtte til Drømmebanken.
- CAMPS
I 2017 afholdte Børnehjælpsdagen 13 camps for 187 anbragte børn og unge blandt andet med fokus på oplevelser i naturen og sportsaktiviteter.
- SOMMERFESTER OG JULEFESTER
I 2017 afholdte Børnehjælpsdagen 7 sommerfester for cirka 3500 plejebørn, plejeforældre, -søskende mv. plejefamilier samt 8 julefester for cirka 650 døgnanbragte børn og unge på institutioner.
- ARRANGEMENTER
I 2017 afholdte Børnehjælpsdagen 59 1-dags-arrangementer for 1451 anbragte børn og unge.
EMPOWER4U: "Vælg at gøre i dag til en fantastisk dag!". Det er et klart budskab til de unge, at de selv kan tage styring over eget liv, herunder tanker og handlinger. Nicolai Moltke-Leth, der leder virksomheden True North, holder inspirationsoplæg på bootcamp'en. Foto: Børnehjælpsdagen.
BØRNENES IT-FOND: Lucas er 11 år og bor hos en plejefamilie i Silkeborg. Han har netop modtaget en bærbar HP-computer fra Børnenes IT-Fond. Lucas er startet i 4. klasse her efter sommerferien, og han ser frem til at lave lektier på sin nye bærbare. Foto: Privat.
DRØMMEBANKEN: 12-årige Isabellas højeste ønske er at blive Danmarksmester i springridning. Isabella er meget dedikeret til sin sport og med hjælp fra Drømmebanken får hun nu privatundervisning, som har resulteret i en flot 2. plads ved klubmesterskaberne. Foto: Privat.
CAMPS: De unge på Børnehjælpsdagens militærcamp tog del i forskellige samarbejdsøvelser. Her bliver en såret kammerat båret væk fra skudlinjen. Foto: Børnehjælpsdagen.
ARRANGEMENTER: Sådan kan det se ud, når man kaster sig ud i et en-dags-arrangement med streethandball på programmet. Foto: Børnehjælpsdagen.
Tags: