21. marts 2024, 20:54 Af: Nina Schive

To stærke profiler tiltræder Børnehjælpsdagens bestyrelse

Børnehjælpsdagen byder velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer: Psykolog David Adrian Pedersen og entreprenør Hjalte Drejer Jørgensen.

To stærke profiler tiltræder Børnehjælpsdagens bestyrelse

Børnehjælpsdagen byder velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer: Psykolog David Adrian Pedersen og entreprenør Hjalte Drejer Jørgensen.

To stærke profiler tiltræder Børnehjælpsdagens bestyrelse

Børnehjælpsdagen byder velkommen til to nye bestyrelsesmedlemmer – David Adrian Pedersen og Hjalte Drejer Jørgensen.

”Jeg er glad for at sige velkommen til to stærke profiler, som vil bringe gode perspektiver ind i forhold til Børnehjælpsdagens indsatser og i den strategiske ledelse af en bred organisation for børn og unge i de mest udsatte positioner i Danmark”, siger formand, Lone Sørensen.

David er uddannet psykolog og et velkendt ansigt i den sociale NGO-branche, da han igennem otte år har været formand i De Anbragtes Vilkår og bidraget til at give anbragte børn og unge en tydelig stemme:

”Jeg har valgt at træde ind i Børnehjælpsdagens bestyrelse, fordi anbragte børn og unges vilkår er en kæmpe hjertesag hos mig. Børnehjælpsdagen har med sin brede rækkevidde til målgruppen, som er den største, jeg kender til, særlige muligheder for at spille en bærende rolle i rigtig mange børneliv. Med de sidste fire års politisk fokus på området og ambitionerne i Børnene Først reformen og Barnets lov, spiller Børnehjælpsdagen en særlig nøglerolle i understøttelsen af, at enderne mødes i implementeringen af reformen. Jeg ser meget frem til samarbejdet med det erfarne sekretariat og bestyrelse om mulighederne i årene frem”, David Adrian Pedersen.

Hjalte er en dreven entreprenør og ildsjæl. Han er desuden medstifter og direktør i Grøn Fonden:

”Jeg glæder mig til at bidrage med min passion og indsats for at gøre en reel forskel i livet for anbragte børn. Alle børn og unge fortjener at trives og tro på deres ret til en stemme i verden. Med denne ambition for unge generationer er jeg dybt motiveret for at bidrage til bestyrelsesarbejdet i Børnehjælpsdagen med mit unge-perspektiv og erfaringer i fondsverdenen. Jeg er taknemmelig for muligheden for at arbejde for en meningsfuld sag”, Hjalte Drejer Jørgensen.

 


©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.