Historien om Børnehjælpsdagen

Børnehjælpsdagen er en af Danmarks ældste organisationer. Den blev stiftet i 1904 af filantrop og kommunelæge dr. med Johan Niels Gottlob Carlsen, der var en brændende tilhænger af børnesagsbevægelsen.

Carlsen var en effektiv mand. Han skrev adskillige artikler og debatindlæg om de elendige kår, som fattige og forældreløse børn voksede op under på børnehjem og asyler i primært København. Han holdt møder med byens initiativrige mænd og fik dem overbevist om idéen i en Børnehjælpsdag.

I april 1904 var der stiftende møde i Medicinsk Selskabs lokaler i Bredgade i København. Her blev der valgt en Hovedkomité bestående af Johan Carlsen selv og cirka 30 velansete erhvervsfolk og kvinder med interesse for børnesagen. Formand for Hovedkomitéen blev daværende borgmester for Københavns magistrats 3. afdeling Adolph Jacobi.

Hovedkomitéens vigtigste mål var afholdelsen af den første Børnehjælpsdag, hvor der skulle samles penge ind til de fattige børn i København.

På få dage lykkedes det Hovedkomitéen at rekruttere flere hundrede frivillige, hvoraf mange kom fra de børneinstitutioner, som Børnehjælpsdagen ville støtte. Alle hjalp med til at arrangere det, der skulle blive til verdens første Børnehjælpsdag – og årlig tilbagevendende forårsbebuder for indbyggerne i København. Den daværende konge, Christian IX, sagde ja til at støtte op om projektet.

Fredag den 6. maj 1904 vågnede Københavns borgere op til en forandret by, der var sat på den anden ende på grund af begivenheden.

Ideen spredtes til resten af landet, hvor mange købstæder tog ideen op, så Børnehjælpsdagen blev afholdt i mange danske byer. Dagen blev en skolefridag indtil 1972.

I dag er Børnehjælpsdagen en moderne humanitær organisation, der hver eneste dag arbejder for anbragte børn og udsatte unge i Danmark.