Historie & traditioner
Børnehjælpsdagen er en af Danmarks ældste organisationer. Den blev stiftet i 1904 af filantrop og kommunelæge dr. med Johan Niels Gottlieb Carlsen, der var en brændende tilhænger af børnesagsbevægelsen.
Carlsen var en effektiv mand. Han skrev adskillige artikler og debatindlæg om de elendige kår, som fattige og forældreløse børn voksede op under på børnehjem og asyler i primært København. Han holdt møder med byens initiativrige mænd og fik dem overbevist om idéen i en Børnehjælpsdag.
Stifterne af Børnehjælpsdagen: Kommunelærer Chr. Møller-Lund, Kommunelæge J. Carlsen, Bankdirektør H.P. Hansen, Direktør for Zoo J. Schiøtt og Redaktionssekretær for Socialdemokraten M. Jensen
Den første Børnehjælpsdag var en stor succes, hvor kendte danskere som Herman Bang og Bodil Hammerich hjalp med at samle penge ind. På billedet ses Betty Nansen, der opfordrer de mange mennesker til at støtte det gode formål. Der blev indsamlet 84.476,48 kr.
Kong Christian IX og prins Valdemar på vej over Kongens Nytorv.
Allerede inden Dronning Ingrid blev protektor for Børnehjælpsdagen, ja allerede inden ægteskabet med Frederik IX, var Ingrid stærkt engageret i Børnehjælpsdagen.
I 1936 deltog over 1500 mødre med barnevogne i Børnehjælpsdagens parade.
Under besættelsen ville man fra Børnhehjælpsdagens undgå at bidrage til propaganda for værnemagten med fotos af tyske soldater, der hjælper fattige danske børn. Derfor droppede man paraden og flyttede Børnehjælpsdagen til Forum.
Store Tombola bliver til Lillebror Lotteriet
Historien om Børnehjælpsdagen
Det gik så godt, at ideen hurtigt bredte sig til resten af landet, hvor købstæder fra nær og fjern greb fat i konceptet. Børnehjælpsdagen blev dermed til et landsdækkende fænomen, og for mange danske børn blev dagen en kærkommen skolefridag frem til 1972.
I dag lever ånden fra den første Børnehjælpsdag videre, og organisationen har udviklet sig til en moderne, humanitær bevægelse. Børnehjælpsdagen arbejder hver dag for at forbedre vilkårene for anbragte børn og udsatte unge i Danmark, og den oprindelige tanke om at stå sammen om at hjælpe de mest sårbare lever i bedste velgående.
Lotteriernes historie
Vores lotterihistorie går helt tilbage til 1926, da det, vi i dag kender som Lillebror Lotteriet, blev lanceret under navnet “Store Tombola.” Det blev skabt som en slags ‘regnvejrsforsikring’ til den årlige Børnehjælpsdag – en måde at sikre penge på, hvis vejret svigtede.
I 1971 ændrede vi strukturen, og lotteriets koncept skiftede fra ‘regnvejrsforsikring’ til ‘hjælp til selvhjælp.’ Dette unikke koncept gav frivillige børne- og ungdomsforeninger mulighed for at tjene penge til deres egne aktiviteter ved at sælge lodder og samtidig støtte en god sag, idet en del af indtægten gik til at forbedre livsvilkårene for udsatte børn.
I 1985 blev “Store Tombola” officielt til Lillebror Lotteriet, og i år 2000 kom Julelotteriet til. Selvom navnet har ændret sig, er målet stadig det samme. Konceptet ‘hjælp til selvhjælp’ er mere aktuelt end nogensinde, da vi fortsat samarbejder med skoleklasser, fritids- og foreningsgrupper om at sælge Lillebror- og Julelodder. De tjener penge til deres fælleskasse, mens de samtidig hjælper med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark.
Tradition & årsplakater
Som led i de årlige Børnehjælpsdage var der tradition for, at der hvert år blev fremstillet en plakat, som symboliserede dagen. Motivet til plakaterne blev tegnet af flere kendte og mindre kendte kunstnere i Danmark. Blandt andre Arne Ungermann, Bo Bojesen, Alfred Schmidt og Ib Spang Olesen. Kronprinsesse Margrethe (nuværende Dronning Margrethe) tegnede som 25-årig et fint motiv med “Lykkehjulsbørn” som årets plakat i 1965.
I 75 år blev der hvert år lavet en ny plakat. Tilsammen giver de et unikt indblik i dansk historie og de samfundsmæssige ændringer, der skete gennem næsten et århundrede (1904-1979). Plakattraditionen stoppede i 1979, og indtil 2012 er kun tre plakater stødt til samlingen.
I 2012 genstartede Børnehjælpsdagen plakattraditionen.
