18. april 2018, 09:03 Af: Kenneth Tingberg

BELLAHØJ I KRISTI HIMMELFART: KRÆMMERFUND OG STORE KONCERTNAVNE

Tag hele familien med til Børnehjælpsdagens Kræmmermarked 2018, hvor der venter masser af gratis oplevelser og overraskelser.

BELLAHØJ I KRISTI HIMMELFART: KRÆMMERFUND OG STORE KONCERTNAVNE

Tag hele familien med til Børnehjælpsdagens Kræmmermarked 2018, hvor der venter masser af gratis oplevelser og overraskelser.
View over markedspladsen på Bellahøj. Foto: Børnehjælpsdagen.

Leder du efter en hyggelig familieoplevelse i Kristi Himmelfartsferien? Så kom forbi Børnehjælpsdagens Kræmmermarked på Bellahøj i København, den 10.-13. maj.

Over 200 glade kræmmere fra hele landet byder velkommen og sælger ud af deres loppeting, genbrugsguld, brugte sager og nye varer. På den store markedsplads er der også underholdning for hele familien.

Gratis koncert med Bro og Rasmus Nøhr

I løbet af de fire dage vil der være musik af den helt store kaliber – og det er gratis, når entréen til markedet først er betalt.

Oplev for eksempel Bro torsdag den 10. maj, kl. 17:00 og Rasmus Nøhr lørdag den 12. maj, kl. 15:00. Begge koncerter finder sted på Tivoliscenen.

Rundt om i musikteltene er der også gode navne på plakaten som for eksempel Albert Dyrlund, Mig og Bonden og Scotty McIrish Duo.

Overraskelser til børnene

Børnehjælpsdagens Kræmmermarked er naturligvis også for børn. De sjove forlystelser i Ankers Tivoli kan bidrage til mange timers fornøjelse.

Derudover venter der en masse gratis overraskelser.

Børnehjælpsdagens direktør, Ina Thorndahl, uddeler 500 fribilletter til karrusellerne torsdag 10. maj kl. 14:00. Børnene kan også møde Pingvinen Pelle, der uddeler lækre Frisko-is samt Løven Larry, der uddeler snold.

En støtte til udsatte børn

Det er 28. år i træk, at det traditionsrige marked finder sted – til støtte for hjælpeorganisationen Børnehjælpsdagen, der arbejder året rundt med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark.

Vil du vide mere, så sving forbi Børnehjælpsdagens egen info-stand, hvor medarbejdere samt frivillige står klar til en snak – alle fire dage.

I standen vil der også være en række aktiviteter for både børn og voksne, blandt andet gratis ansigtsmaling, uddeling af balloner, konkurrencer samt et loppemarked, hvor alle indtægter går ubeskåret til den danske hjælpeorganisation.

Læs mere om Børnehjælpsdagens Kræmmermarked og find praktiske info samt det fulde underholdningsprogram på: www.bhd-marked.dk

OM BØRNEHJÆLPSDAGENS KRÆMMERMARKED 2018

Børnehjælpsdagens Kræmmermarked finder sted på Bellahøjmarken (Bellahøj Camping) i København, den 10.-13. maj 2018.

Adgang muligt via alle fire indgange til Bellahøj Camping (Bellahøjvej, Borups Allé, Tomsgårdsvej og Hvidkildevej).

Pris: 25 kroner for alle fire dage.

Åbningstid: kl. 10:00-21:00, fredag dog kl.12:00-21:00.

Kræmmerne lukker ned ca. kl. 20:00.

Læs mere på www.bhd-marked.dk

OM BØRNEHJÆLPSDAGEN

Børnehjælpsdagen arbejder med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark, så de får bedre mulighed for et selvstændigt voksenliv. Hjælpeorganisationen har særligt fokus på at styrke målgruppens mentale samt fysiske robusthed gennem en lang række tilbud, der finder sted over hele landet.

Sidste år fik 9720 anbragte børn og udsatte unge – i plejefamilie, på børnehjem og i efterværn – glæde af Børnehjælpsdagens arbejde. Læs mere på www.bhd.dk

Kontaktinformation

Sylvia Emilia Blazejowski
Pressechef i Børnehjælpsdagen
D: 3530 9310 M: 2682 8923
sb@bhd.dk – www.bhd.dk

Download pressefotos
Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.