7. februar 2018, 09:26 Af: Kenneth Tingberg

Nomineret for særlig indsats for børn og unge i Danmark

OFFENTLIGGØRELSE: 'Lær for Livet', BROEN Danmark og 'Læs for Livet' er nomineret til Børnehjælpsdagens Lillebror Pris 2018.

Nomineret for særlig indsats for børn og unge i Danmark

OFFENTLIGGØRELSE: 'Lær for Livet', BROEN Danmark og 'Læs for Livet' er nomineret til Børnehjælpsdagens Lillebror Pris 2018.

Børnehjælpsdagens Lillebror Pris hylder hvert år en forening, et projekt, initiativ eller lign., der har ydet en ekstraordinær indsats til fordel for børn og unge i Danmark.

Som optakt til prisuddelingen, der finder sted i København den 22. marts 2018, er tre værdige kandidater nu blevet nomineret af Børnehjælpsdagens Priskomité.

De nominerede til Børnehjælpsdagens Lillebror Pris 2018 er:

Priskomitéen har udvalgt de tre nominerede på baggrund af 66 indstillinger fra offentligheden. Priskomitéen udpeger også den endelige prismodtager, der vil modtage 50.000 kroner og en Lillebror-statuette.

Nyt tiltag med nomineringer

Børnehjælpsdagens Lillebror Pris er blevet uddelt siden 1993 – og kan i år fejre 25 års jubilæum. Det er imidlertid første gang, at en nomineringsrunde finder sted.

“Vi glæder os over, at der er så mange gode initiativer til gavn for børn og unge i Danmark. Med nomineringerne får vi mulighed for at hylde en større del af det værdifulde arbejde, som både fortjener anerkendelse og opmærksomhed”, forklarer Ina Thorndahl, der er direktør i Børnehjælpsdagen.

“Vi opfordrer offentligheden til at hjælpe os med at dele budskabet om de tre nominerede blandt andet via Børnehjælpsdagens Facebookside“, afslutter hun.

Børnehjælpsdagen er en landsdækkende hjælpeorganisation, der arbejder – året rundt – med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark.

Læs mere om Børnehjælpsdagen: www.bhd.dk

Læs mere om Børnehjælpsdagens Lillebror Pris 2018 og de tre nominerede: www.bhd.dk/lillebror-prisen

Den smukke Lillebror Statuette er skabt af kunstneren Hanne Varming og uddeles til prismodtageren sammen med 50.000 kroner. Foto: Kim Agersten.

FAKTA:

  • Børnehjælpsdagens Lillebror Pris uddeles hvert år til en organisation, virksomhed, forening eller et projekt, som har ydet en indsats udover det sædvanlige for børn og unge i Danmark.
  • I 2017 gik Børnehjælpsdagens Lillebror Pris til rådgivningstilbuddet headspace, som er lokalt forankret i 17 danske byer.
  • Med Børnehjælpsdagens Lillebror Pris følger 50.000 kroner samt en Lillebror-statuette, der er skabt af kunstneren Hanne Varming.
  • Børnehjælpsdagens Lillebror Pris 2018 bliver uddelt den 22. marts på Københavns Rådhus, hvor prismodtageren bliver offentliggjort (personlig invitation påkrævet).
  • I 2018 kan Børnehjælpsdagens Lillebror Pris fejre 25 års jubilæum.
  • Læs mere på www.bhd.dk/lillebror-prisenSe listen over alle prismodtagere siden 1993

Kontaktinformation

Sylvia Emilia Blazejowski
Pressechef i Børnehjælpsdagen
D: 3530 9310 M: 2682 8923
sb@bhd.dk – www.bhd.dk

Download pressefotos
Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.