5. maj 2017, 07:01 Af: Kenneth Tingberg

OFFENTLIGGØRELSE: Børnehjælpsdagens årsplakat 2017

Her er den så! Børnehjælpsdagens årsplakat 2017, der er skabt af multi-kunstneren L:Ron:Harald.

OFFENTLIGGØRELSE: Børnehjælpsdagens årsplakat 2017

Her er den så! Børnehjælpsdagens årsplakat 2017, der er skabt af multi-kunstneren L:Ron:Harald.
Graffiti-kunstneren L:Ron:Harald med Børnehjælpsdagens Årsplakat 2017. Foto: Roar Paaske Fotografi.

Plakaten offentliggøres lørdag den 6. maj på ‘Årets Børnehjælpsdag’.

Børnehjælpsdagens årsplakat 2017 er malet af den sønderjyske graffiti-kunstner og rapper L:Ron:Harald, med det borgerlige navn Lars Jensen. Plakaten er en hyldest til anbragte børn og udsatte unge i Danmark – samt deres håb og drømme.

L:Ron:Harald har i første omgang skabt det farverige motiv med graffiti-spray og tuschpenne på lærred. Motivet tager afsæt i drømme-temaet og rummer derfor statementet: “Hvis du kan drømme det, kan du gøre det”. Efterfølgende er maleriet blevet affotograferet og bearbejdet af grafiker Morten Agergaard.

LÆS OGSÅ: Mere om Børnehjælpsdagens årsplakat 2017
LÆS OGSÅ: Et portræt af L:Ron:Harald – kunstneren bag årsplakaten 2017

Børnehjælpsdagens årsplakat er en tradition, der strækker sig tilbage til 1904. Plakaten bliver altid offentliggjort på ‘Årets Børnehjælpsdag’ (den 6. maj) og kan købes i www.bhd.dk/butik. Overskuddet fra salget går til hjælpeorganisationens arbejde for anbragte børn og udsatte unge i Danmark.

Få fingre i et signeret eksemplar
Lørdag den 6. maj, kl. 10:30-12:00 er det muligt at møde L:Ron:Harald i Rådhusparken i Aarhus, hvor Årets Børnehjælpsdag 2017, bliver markeret ved et stort, gratis arrangement. Her signerer han årsplakater, der kan købes til reduceret pris. Læs mere her: www.bhd.dk/aarets-boernehjaelpsdag

LÆS OGSÅ: L:Ron:Harald viste vej til drømmene (workshop med anbragte unge)

FAKTA OM ÅRETS BØRNEHJÆLPSDAG OG ÅRSPLAKATEN

‘Årets Børnehjælpsdag’ bliver afholdt hvert år den 6. maj. Det er den danske hjælpeorganisation, Børnehjælpsdagen, der står bag.

‘Årets Børnehjælpsdag’ er en hyldest og støtte til de anbragte børn og udsatte unge, som Børnehjælpsdagen arbejder for i Danmark.

Den 6. maj 2017 bliver ‘Årets Børnehjælpsdag’ markeret både i København (Kongens Have) og Aarhus (Rådhusparken). Begge steder, kl. 11:00, opsendes 1000 balloner, der indeholder anbragte børn og unges drømmetegninger.

Det er første gang, at ‘Årets Børnehjælpsdag’ finder sted i Aarhus. Her bliver arrangementet afholdt i samarbejde med My Playground / Aarhus 2017 og Børnekulturhuset i Aarhus.

‘Årets Børnehjælpsdag’ er blevet afholdt i København siden 1904. Alle busser i hovedstadsområdet flager i anledning af denne dag.

På Årets Børnehjælpsdag offentliggøres Børnehjælpsdagens årsplakat, der er skabt af en kunstner eller illustrator. Plakattraditionen går tilbage til 1904.

FAKTA OM BØRNEHJÆLPSDAGEN OG ANBRAGTE BØRN

Børnehjælpsdagen arbejder med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark, så de får bedre mulighed for et selvstændigt voksenliv. Hjælpeorganisationen har særligt fokus på at styrke målgruppens mentale samt fysiske robusthed gennem en lang række tilbud – blandt andet projektet ‘Drømmebanken’.

Sidste år fik 8.727 anbragte børn og udsatte unge – i plejefamilie, på børnehjem og i efterværn – glæde af Børnehjælpsdagens arbejde. Læs mere på www.bhd.dk

Ifølge Danmarks Statistik er 13.506 børn og unge (0-22 år) aktuelt anbragt uden for hjemmet i Danmark. De bor typisk i plejefamilier, på børnehjem (akut- eller døgninstitutioner, opholdssteder mv.) eller i egen bolig (som led i efterværn).

En anbringelse kan have mange forskellige årsager, men typisk har barnet været udsat for omsorgssvigt, overgreb, misbrug eller psykisk sygdom i familien.

Kontaktinformation

Sylvia Emilia Blazejowski
Pressechef i Børnehjælpsdagen
D: 3530 9310 M: 2682 8923
sb@bhd.dk – www.bhd.dk

Download pressefotos
Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.