17. august 2017, 09:36 Af: Sylvia Blazejowski

SKOLESTART: Computere uddelt til anbragte børn og unge

DONATION: Børnenes IT-Fond har endnu engang sikret bærbare PC'ere til anbragte børn og unge, der nu er klar til skolestart.

SKOLESTART: Computere uddelt til anbragte børn og unge

DONATION: Børnenes IT-Fond har endnu engang sikret bærbare PC'ere til anbragte børn og unge, der nu er klar til skolestart.
BØRNENES IT-FOND: Lucas er 11 år og bor hos en plejefamilie i Silkeborg. Han har netop modtaget en bærbar HP-computer fra Børnenes IT-Fond. Lucas er startet i 4. klasse her efter sommerferien, og han ser frem til at lave lektier på sin nye bærbare. Foto: Privat.

Over hele landet har anbragte børn og unge modtaget en spritny, bærbar HP-computer via Børnehjælpsdagens projekt; Børnenes IT-Fond’.

Computeren er et ‘vindue til verden’ og et redskab, som de unge modtagere frem for alt skal bruge til deres skole og uddannelse. Mange starter op med undervisning i disse uger, og derfor er computergaven ekstra kærkommen.

DOWNLOAD OVERSIGT: SE HVOR MANGE ANBRAGTE BØRN OG UNGE,
DER HAR FÅET EN PC I JERES KOMMUNE OP TIL SKOLESTART

Digital støtte på vej mod voksenlivet

Siden 2011 har Børnenes IT-Fond uddelt cirka 3700 computere til børn og unge, der bor i familiepleje eller på institutioner i Danmark. Her op til skolestart har 179 anbragte børn og unge i alderen 10-19 år fået en PC, som nu er deres helt egen.

Organisationen Børnehjælpsdagen administrerer Børnenes IT-Fond med støtte fra bl.a. Egmont Fondens program ‘En Håndsrækning’. I perioden 2013-17 har Egmont Fonden doneret 5.100.000 millioner kroner til det landsdækkende projekt, herunder til indkøb af de mange maskiner.

“Vi er meget taknemmelige for Egmont Fondens kontinuerlige bidrag til Børnenes IT-Fond samt støtte fra andre donorer. Ved fælles indsats kan vi uddele de mange computere, som skal give børnene og de unge bedre mulighed for at gennemføre folkeskolen eller anden ungdomsuddannelse”, forklarer Børnehjælpsdagens direktør; Ina Thorndahl og fortsætter:

“Det er dokumenteret, at uddannelse er den største beskyttelsesfaktor for anbragte børn og unge. Hvis de klarer sig godt i skolen, så har de større chance for at bryde den negative sociale arv og få et godt, selvstændigt voksenliv”.

Manglende opbakning fra kommunerne

Desværre er mange anbragte børn og unge dårligt stillet, når det kommer til IT-udstyr. Typisk skyldes det ringe økonomiske vilkår, der gør, at de unge f.eks. har gamle maskiner eller må dele en computer med andre anbragte på deres institution.

Samtidig er det langt fra alle kommuner, der vælger at hjælpe de unge med en bærbar PC, selvom den er helt afgørende for deres uddannelse og dermed fremtid.

Betingelsen for at modtage en computer fra ‘Børnenes IT-Fond er, at barnet / den unge har ansøgt anbringende kommune om en computer – og har fået afslag. Da Børnenes IT-fond uddeler ca. 600 bærbare PC’ere om året, er det således tydeligt, at mange ikke får støtte af kommunal vej.

FAKTA OM BØRNEHJÆLPSDAGEN

Børnehjælpsdagen arbejder med at styrke anbragte børn og udsatte unge i Danmark, så de får bedre mulighed for et selvstændigt voksenliv. Hjælpeorganisationen har særligt fokus på at styrke målgruppens mentale samt fysiske robusthed gennem en lang række tilbud, der finder sted over hele landet.

Sidste år fik 9.720 anbragte børn og udsatte unge direkte glæde af Børnehjælpsdagens arbejde.

Læs mere på bhd.dk og facebook.com/bornehjaelpsdagen

FAKTA OM BØRNENES IT-FOND

Børnenes IT-Fond blev stiftet 1. juli 2011 i et samarbejde mellem IT-Branchen, Børnerådet, IDG Danmark og Børnehjælpsdagen. I dag er det alene Børnehjælpsdagen, der adminIstrerer projektet. Børnenes IT-Fond er støttet af flere virksomheder og fonde, bl.a. Egmont Fondens program ‘En Håndsrækning’.

Computerne bliver uddelt tre gange om året.

Læs mere om Børnenes IT-Fond

Læs mere om Egmont Fondens program ‘En Håndsrækning’.

Kontaktinformation

Sylvia Emilia Blazejowski
Pressechef i Børnehjælpsdagen
D: 3530 9310 M: 2682 8923
sb@bhd.dk – www.bhd.dk

Galleri
Relaterede nyheder

©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.