Bak op, flag og bag!

lækre opskrifter fra Danmarks mesterbagere

En masse kendte bagere og bloggere er gået sammen om at bage fødselsdagskager til vores 120-års fødselsdag – og nu kan du få fingre i alle opskrifterne! Giv en valgfri donation og få tilsendt opskriftssamlingen direkte i din indbakke. 

Hver en donation går til at styrke anbragte børn og unge og deres håb og drømme for fremtiden. 

Donér og få opskriftssamlingen

Opskrifthæfte

Vi er stolte af vores talentfulde danske kagebagere og madkunstnere, som har sagt ja til at dele deres opskrifter med os – og nu med dig.

Så kan du være med til at skabe det perfekte kagebord og fejre Børnehjælpsdagens 120-års jubilæum sammen med os. Fra muffins til moussekager, der er noget for enhver smag. Vi hylder mangfoldigheden i alle dens former! ❤️

 

Læs mere om mesterbagerne

Anne-Mette Juul Svensson

Anne-Mette Juul Svensson er billedkunstner og passioneret og autodidakt kagenørd, der har googlet og instagrammet sig til viden og ikke mindst erfaring med moussekager, chokoladearbejde og i særdeleshed glazekager. I dag er Anne-Mette bl.a. blogger for Callebaut Nordic.

Dianna fra Gourministeriet

Gourministeriet er én af Danmarks største madblogs og drives af Dianna Brinch. Dianna har 190.000 følgere på Instagram, og er netop aktuel med sin første kogebog “Gourministeriets Favoritter”.

Johanne Mølau

Johanne Mølau er 15 år gammel og startede med at bage, da hun var helt lille. Under Corona startede hun sin Instagram profil @johanne.kageverden. For halvandet år siden kom også en TikTok til som nu tæller hele 260.000 følgere. Måske du også kan genkende Johanne fra TV?
Hun var nemlig med i Den Store Juniorbagedyst 2024, hvor hun gik hele vejen til finalen!

Josephine Pilegaard Albrecht

Josephine Pilegaard Albrecht er 24 år og professionel konditor. Kager og bagning er også den helt store hobby, som man kan følge med i på @josephines_kager, hvor man også kan bestille unika kager. I vores opskriftssamling kan du finde hendes udgave af en klassisk jordbærkage i petit four størrelse.  

Louisa Lorang

Louisa Lorang er en dansk kok og veletableret kogebogsforfatter. Senest har hun i marts 2024 udgivet bogen Bælgfrugt, men hendes bibliografi tæller også masser af lækre søde sager. Man kan også finde Louisa i køkkenet hos GO’ Morgen Danmark eller følge hende på Instagram @louisalorang. Du kan også finde flere af hendes lækre opskrifter på hendes hjemmeside.

Louise Lindberg

Louise Lindberg er kagekunstneren bag instagramprofilen @_louiselindberg hvor hun deler bagetips og how-to guides, og kageopskrift-hjemmesiden www.louiselindbergpastry.com. Hun har bagt i mere end 10 år, samarbejdet med brands som KitchenAid, Lakrids by Bülow og The Cake & Bake Show UK, og er en selvstændig pastry-forretningsejer med Masterclasses og online bagekurser.

Rosa Christensen

Rosa Christensen medvirkede i 2017 i Den Store Bagedyst på DR og blev samtidig kendt i hele Danmark for sit store smil og lige så store personlighed. Hun er altid klar på eventyr og har derfor også medvirket i Vild med dans i 2018 og Over Atlanten i 2024.  Du kan se mere til Rosa på hendes Instagramprofil @rosakildahl.

Børnehjælpsdagens plakat 2024

Vil du støtte et godt formål og modtage en smuk plakat?
Børnehjælpsdagens årsplakat i 2024 handler om at finde sin egen vej og afsøge nye muligheder og fremtider, der giver livsglæde og håb – selv når man føler sig lille eller fortabt.

Vores arbejde

Læs om vores arbejde og alle vores indsatser. Fra camps til styrkedage, opfyldelse af drømme, familie-dage og fællesskabstræf. Vi arbejder for at styrke anbragte børns personlige og sociale kompetencer, så de får bedre forudsætninger for et godt børneliv.

STØT BØRNENE

Hos Børnehjælpsdagen arbejder vi året rundt for Danmarks mest udsatte børn. Når du er anbragt, har du nemlig ikke de samme muligheder hos andre børn – men det gør vi alt hvad vi kan for at lave om på. Din støtte kan ændre et barns liv.


©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.