Vær med til at styrke anbragte børn og unge
Med jeres opbakning kan vi skabe endnu flere livsændrende oplevelser og aktiviteter rundt om i hele landet, der styrker anbragte børn og unges livskvalitet og giver dem bedre forudsætninger for at mestre livet.
Hvert år er vi i kontakt med tusindevis af anbragte børn og unge, deres plejefamilier samt børne- og ungehjem, som får direkte glæde af vores fællesskabende aktiviteter og styrkende indsatser.
Det kan kun lade sig gøre, fordi civilsamfundet og danske virksomheder bakker op om vores arbejde og dermed direkte hjælper os med at styrke de børn i Danmark, der har allermest brug for det.
RealCare virksomhedssamarbejde
RealCare støtter op om EMPOWER4U-indsatsen med donation af pladser til udsatte unge samt med virksomhedsmentorer fra byggebranchen.
“At gøre noget for andre (…), at være med til at udvikle nogen – det vil jeg helt sikkert opfordre til, at alle gjorde” – Mark
I filmen fortæller Mark, der er mentor for Sam som led i hans EMPOWER4U > DRØMMEJOB forløb. Mentorskabet giver indsigt og værdi for den unge såvel som den frivillige virksomhedsmentor.
Det går jeres støtte til
Når du donerer til Børnehjælpsdagen, gør dine penge en forskel fra dag ét. Vi arbejder benhårdt for, at hver en krone du giver til os, kommer anbragte børn og unge til gode. Vi er dagligt i kontakt med institutioner, plejefamilier og børnene i hele landet – og mange af dem ender vi med at kende og følge fra de er helt små, til de står på egne ben. Børnehjælpsdagen har 121 års erfaring med at hjælpe børn og unge i udsatte positioner, og hvert år får mange tusinde anbragte børn og unge gavn af Børnehjælpsdagens indsatser.
Virksomhedspartnere er afgørende for vores arbejde for at styrke anbragte børn og unge i Danmark. Vi arbejder derfor målrettet på at skabe partnerskaber, der giver størst mulig værdi for både virksomhederne og Børnehjælpsdagen.
Vi arbejder sammen med både små og store virksomheder – uanset om målet er at fremme jeres ESG-agenda, skabe synlighed gennem kreative kampagner eller udvikle fælles produkter eller løsninger.
Ræk meget gerne ud til os, hvis I ønsker en dialog om et partnerskab.
Fradrag & Skatteregler
En virksomhed kan få fuldt fradrag for et sponsorat af en hvilken som helst størrelse, hvis de modtager en ydelse tilbage f.eks. logomateriale eller kommunikativ omtale i forbindelse med sponsoratet. Børnehjælpsdagen forpligtelser ved et sponsorat udgør en momspligtig leverance. Sponsoratet tillægges altså derfor moms.
Hvis man donerer et beløb uden at få en leverance tilbage fra Børnehjælpsdagen, er en virksomhed fradragsberettiget op til 20.000 kr. i 2026. Betingelsen for en fradragsberettiget donation er, at der ikke leveres en modydelse.
Vores sponsorpakker
25.000 KRONER
+ moms
• Sponsorpakke inkl. logo
• E-mailsignatur til alle medarbejdere
• Diplom til jeres kanaler
50.000 KRONER
+ moms
• Sponsorpakke inkl. logo
• E-mailsignatur til alle medarbejdere
• Diplom til jeres kanaler
• Eksponering i årligt takkeopslag på SoMe
75.000 KRONER
+ moms
• Sponsorpakke inkl. logo
• E-mailsignatur til alle medarbejdere
• Diplom til jeres kanaler
• Eksponering i årligt takkeopslag på SoMe
• Årlig nyhedsbrev hilsen fra vores direktør
• Tilbud om oplæg fra ungeambassadør om anbringelse
Har du spørgsmål?
Måske passer vores sponsorpakker ikke helt til jer. Har I andet I gerne vil bidrage med, eller vil I indgå i et skræddersyet samarbejde med os?
Kontakt Seniorkonsulent for engagement, Jesper Ravn, på e-mail jr@bhd.dk eller tlf. 2671 0305 og hør mere om, hvordan vi kan lave et partnerskab med jeres virksomhed.
