Vil du gøre en forskel?
Hos Børnehjælpsdagen søger vi altid frivillige kræfter, som ønsker at bidrage med deres tid og indsats til vores meningsfulde projekter og arrangementer. Hvis du ønsker at støtte en vigtig sag og se effekten af din indsats på allernærmeste hold, vil vi meget gerne høre fra dig.
Her kan du gøre en forskel
Vi søger løbende nye frivillige i Børnehjælpsdagen. Vi har plads til alle – uanset alder, køn, baggrund og interesse.
Her er eksempler på nogle af de opgaver, som du kan bidrage til:
- Hjælpe til i vores projekter og aktiviteter og udviklingsforløb
- Hjælpe til i vores camps, som vi afholder flere gange årligt.
- Hjælpe til i vores en-dags-arrangementer, som vi afholder løbende.
- Hjælpe til med at pakke julegaver.
- Hjælpe til med administrativt og praktisk arbejde.
Du er vigtig og værdsat
Børnehjælpsdagens mange frivillige er afgørende for, at vi kan gennemføre arrangementer og initiativer, som styrker børn og unges personlige og sociale kompetencer, så de får bedre forudsætninger for at mestre deres eget liv. Vores frivillige hjælper til med praktiske opgaver, afvikling af vores tilbud for børn og unge med anbringelseserfaring i Danmark. dedikerede frivillige.
Som frivillig er du en meget vigtig og værdsat ressource i Børnehjælpsdagen. Dit bidrag betyder, at vi kan fortsætte den høje kvalitet i vores arbejde.
Som organisation giver vi naturligvis ‘noget igen’. De frivillige får mulighed for at få styrket deres faglige og personlige kompetencer i et kompetent og dybt engageret arbejdsmiljø, hvor vi har stor omsorg for hinanden og plads til at hygge os sammen.
Ønsker du særligt at være noget for unge?
Vi søger engagerede teamledere og mentorer til vores EMPOWER4U-hold. Vi kan ikke garantere en plads på holdet, men bare ved at melde dig til vores korps af frivillige, gør du en kæmpe forskel! Læs mere om hvad rollerne indebærer.
De frivillige fortæller
Vores frivilligteam har plads til alle – uanset alder, køn, baggrund og interesse.
Mød Tamara og Mathilde, der i videoen sætter ord på det frivillige arbejde – og det fællesskab, som vi tilbyder.
Cirka hvert halve år afholder vi nemlig et socialt arrangement, der er med til at styrke sammenholdet i frivilligteamet.
Har du spørgsmål?
Vi vil altid gerne høre fra dig, hvis du har spørgsmål eller kunne tænke dig at høre mere om mulighederne for at blive frivillig i Børnehjælpsdagen. Kontakt Aktivitetsleder Cecilie Backs Henriksen på e-mail CH@BHD.DK eller tlf. 21477611
Cecilie Backs Henriksen
Billeder af frivillige
