• 11.895 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet.
• 2.200 unge i alderen 18-23 år modtager af en kommunal foranstaltning i overgangen fra deres anbringelse til voksenliv – også kaldet efterværn.
• Langt de fleste børn og unge, der er anbragt, er i alderen 12-17 år. Der er 7055 børn og unge anbragt i denne aldersgruppe – svarende til 59,3 % af alle de anbragte (0-17 år).
• Hovedparten af de anbragte børn og unge (0-17 år) bor hos en plejefamilie – cirka 64 %. Plejefamilier kan være kommunale eller private. Der kan også være netværksplejefamilier, hvor barnet / den unge bor hos biologisk familie, f.eks. bedsteforældre.
• De børn og unge (0-17 år), der ikke bor i plejefamilie, er f.eks. anbragt på døgninstitutioner, akutinstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, på eget værelse mv.
• Hent oversigt over antal anbragte børn og unge (0-17 år) pr. administrationskommune.

Alle tal og fakta fra:
Danmarks statistik – statistikbanken.
Bemærk: Anbringelser i Danmark bliver opdateret en gang årligt – og præsenteret med data for det forrige år. Statistikken er således opgjort/opdateret pr. 15. september 2017 med alle data og tal, der er indberettet fra kommunerne for 2016. Ovenstående er således de seneste tal, der findes.

• Et anbragt barn får mellem 30 og 261 kr. i lommepenge pr. uge afhængig af alder
• Et anbragt barn får mellem 111 og 167 kr. i tøjpenge pr. uge afhængig af alder
• Ved konfirmation kan ydes et tilskud på 5.957 kr.
• I forbindelse med jul og fødselsdag kan der ydes tilskud til gaver mellem 227 og 338 kr. afhængig af alder.
• Ved eksamen, konfirmation og svendeprøve kan der ydes op til 561 kr. i gave.

Alle tal fra:
‘Taksttabel – vederlag og takster’, 2018, KL.
Hent hele taksttabellen

Det er veldokumenteret, at anbragte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. Forskning viser følgende om anbragte børn og unges skolegang samt deres videre færd i et uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt perspektiv.

• Al forskning peger på, at en god skolegang er den stærkeste beskyttelsesfaktor for anbragte børn og unges livsbane (i)
• 64 procent af de anbragte 11-15 årige undervises på helt almindelig vis i folkeskolen (ii)
• Cirka 3 ud af 4 anbragte 11-13-årige undervises i en almindelig folkeskole, mens resten undervises på specialskole eller intern skole (ii)
• Blandt de 15-årige går 65 procent i almindelig skole. (ii)
• Cirka 10 procent anbragte børn og unge undervises på intern skole (iii)
• 40 procent af de anbragte børn har som 16-17-årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve, mens det kun gælder 6 procent af de ikke-anbragte børn (iii)
• 30 procent af de anbragte børn har taget en ungdomsuddannelse som 25-årige mod 79 procent af de ikke-anbragte (iii)
• Kun 35 procent af de anbragte børn har som 30-årige en kompetencegivende uddannelse, mens 77 procent af de ikke-anbragte børn har det (iii)
• Kun 43 procent af de anbragte børn er som 30-årige i beskæftigelse, mens det gælder 77 procent af de ikke-anbragte børn (iii)

Tal og fakta fra:
(i) Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer’, 2013, SFI og Bo Vinnerljung, professor, Socialt arbete, Stockholms Universitet.
(ii)Anbragte børn og unges trivsel’, 2016, SFI.
(iii)Anbragte børn klarer sig langt dårligere end andre børn’, 2015, KL (Momentum).

• Relativt mange anbragte børn og unge udtrykker mental ustabilitet og mistrivsel. Målt på SDQ-skalaen
  ligger 4 ud af 10 på grænsen til eller udenfor normalområdet. For danske børn og unge generelt
  er tallet 1 ud af 10. (i)
• 13 procent. af de anbragte børn og unge fortæller, at de ofte føler sig ensomme. Blandt jævnaldrende ikke-anbragte er det cirka 5 procent, der ofte føler sig ensomme. (i)
• 15 procent af anbragte 15-årige udviser tegn på depression. Til sammenligning er tallet 4,5 procent for deres jævnaldrende, som ikke modtager nogen form for foranstaltning. (ii)
• Knap 44 procent af anbragte 15-årige har tegn på selvskadende adfærd eller tanker derom. Til sammenligning har 11 procent af 15-årige uden nogen form for foranstaltning selvskadende adfærd eller tanker derom. (ii)

Tal og fakta fra:
(i) Anbragte børn og unges trivsel 2016′, SFI.
(ii) Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer’, 2013, SFI.

• Cirka hver tredje anbragte (37 procent) oplever ofte at have hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Andelen er stigende over alder, hvor 31 procent af de 11-årige ofte oplever en sådan tilstand mod 40 procent af de 17-årige.
• Hver femte af alle anbragte børn i alderen 11-17 år klassificeres som overvægtige. Derudover er 8-10 procent af anbragte i alderen 11-17 år defineret som undervægtige. Disse tal adskiller sig ikke fra tallene for ikke-anbragte børn og unge.
• Anbragte børn og unge slås i højere grad end deres ikke-anbragte jævnaldrende med en selvopfattelse af egen krop, der ikke helt svarer til fakta. Pigerne er ikke så tykke, som de selv tror, og drengene er tykkere, end de selv tror, at de er.
• Anbragte børn og unge går sjældnere til fritidsaktiviteter og i mindre omfang til sport end deres jævnaldrende.
• De 17-årige anbragte er en meget udsat gruppe. De er bagud i forhold til den daglige personlige hygiejne, den fornuftige kost som frugt og grønt hver dag og ikke så tit fastfood, de sover mindre, og de scorer højt på alle risikoadfærdsfaktorer.

Tal og fakta fra:
‘Anbragte børn og unges trivsel’, 2014, SFI