Børnehjælpsdagen støtter anbragte børn (0-17 år) og tidligere anbragte unge (18-29 år), som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme hos deres forældre, men i stedet bor på et børnehjem, opholdssted, i en plejefamilie og for de unges vedkommende i ungdomsbolig, på eget værelse eller i en lejlighed.
Målgruppen består af ca. 50.000 børn/ unge – fordelt på 11.895 anbragte børn (2016) og ca. 38.000 tidligere anbragte unge (2014) af dansk og anden etnisk baggrund bl.a. forældreløse flygtningebørn.
Årsagerne til anbringelse kan være mange, men forhold som utilstrækkelig omsorg, voldsom disharmoni i hjemmet, misbrug og sindslidelse hos forældrene samt vold/trusler mod barnet er de hyppigste årsager.
Velfærdsstaten har gennem mange år forsøgt at tage hånd om anbragte børn og tidligere anbragte unge. Men trods de gode hensigter viser forskning, at det ikke går gruppen så godt:
Allerede som 11-15-årige har anbragte et dårligere helbred med mere overvægt, flere langvarige sygdomme og handicaps, end ikke-anbragte i samme alder. Tilsvarende ses især hos de 15-årige en mere usund livsstil (kost og motion) samt langt større risikoadfærd med rygning, druk, hash og narkotika, der kan risikere at række ind i voksenlivet. (Ottosen M.H. et al: Anbragte børn og unges trivsel 2014. SFI 15:01)
Undersøgelser vedr. 24-årige tidligere anbragte viser, at de typisk ikke har fået nogen uddannelse udover 9. klasse eller nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle er endt i fængsler, andre som hjemløse. Der ses et større antal teenageforældre, et højere misbrug, større forekomst af berigelseskriminalitet samt psykiske og somatiske lidelser, herunder har flere overvejet eller forsøgt selvmord. Desuden er gruppen kendetegnet ved svage eller manglende sociale netværk, primære relationer samt stor ensomhed. (Olsen, R.F. et al: Tidligere anbragte som unge voksne. SFI 11:35)
Med hensyn til beskæftigelse og uddannelse viser et øjebliksbillede for 2014 over tidligere anbragte ml. 19-30 år, at 60 pct. af alle tidligere institutionsanbragte og over 40 pct. af alle tidligere plejefamilie-anbragte hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse (tal fra forsker Mette Lausten, SFI 2014). Dvs. at ca. halvdelen af alle tidligere anbragte ender på passiv forsørgelse (kontanthjælp eller førtidspension) og dermed som marginaliserede borgere på samfundets B-hold.
Der ligger således en stor ressource i for det danske samfund at hjælpe disse børn og unge godt på vej, hvorfor de er Børnehjælpsdagens mærkesag.
Alle tal og fakta fra:
Danmarks statistik – statistikbanken.
Bemærk: Anbringelser i Danmark bliver opdateret en gang årligt – og præsenteret med data for det forrige år. Statistikken er således opgjort/opdateret pr. 15. september 2017 med alle data og tal, der er indberettet fra kommunerne for 2016. Ovenstående er således de seneste tal, der findes.
Alle tal fra:
‘Taksttabel – vederlag og takster’, 2018, KL.
Hent hele taksttabellen
Det er veldokumenteret, at anbragte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. Forskning viser følgende om anbragte børn og unges skolegang samt deres videre færd i et uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt perspektiv.
Tal og fakta fra:
(i) Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer’, 2013, SFI og Bo Vinnerljung, professor, Socialt arbete, Stockholms Universitet.
(ii)Anbragte børn og unges trivsel’, 2016, SFI.
(iii)Anbragte børn klarer sig langt dårligere end andre børn’, 2015, KL (Momentum).
Tal og fakta fra:
(i) Anbragte børn og unges trivsel 2016′, SFI.
(ii) Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer’, 2013, SFI.
Tal og fakta fra:
‘Anbragte børn og unges trivsel’, 2014, SFI