Viden om anbragte børn og udsatte unge

Viden om anbragte børn og udsatte unge

Foto: Roar Paaske Fotografi.

Børnehjælpsdagen støtter anbragte børn (0-17 år) og tidligere anbragte unge (18-29 år), som af forskellige årsager ikke kan bo hjemme hos deres forældre, men i stedet bor på et børnehjem, opholdssted, i en plejefamilie og for de unges vedkommende i ungdomsbolig, på eget værelse eller i en lejlighed.

Målgruppen består af ca. 50.000 børn/ unge – fordelt på 11.895 anbragte børn (2016) og ca. 38.000 tidligere anbragte unge (2014) af dansk og anden etnisk baggrund bl.a. forældreløse flygtningebørn.

Årsagerne til anbringelse kan være mange, men forhold som utilstrækkelig omsorg, voldsom disharmoni i hjemmet, misbrug og sindslidelse hos forældrene samt vold/trusler mod barnet er de hyppigste årsager.

Tallene taler for sig selv

Velfærdsstaten har gennem mange år forsøgt at tage hånd om anbragte børn og tidligere anbragte unge. Men trods de gode hensigter viser forskning, at det ikke går gruppen så godt:

Allerede som 11-15-årige har anbragte et dårligere helbred med mere overvægt, flere langvarige sygdomme og handicaps, end ikke-anbragte i samme alder. Tilsvarende ses især hos de 15-årige en mere usund livsstil (kost og motion) samt langt større risikoadfærd med rygning, druk, hash og narkotika, der kan risikere at række ind i voksenlivet. (Ottosen M.H. et al: Anbragte børn og unges trivsel 2014. SFI 15:01)

Undersøgelser vedr. 24-årige tidligere anbragte viser, at de typisk ikke har fået nogen uddannelse udover 9. klasse eller nogen tilknytning til arbejdsmarkedet. Nogle er endt i fængsler, andre som hjemløse. Der ses et større antal teenageforældre, et højere misbrug, større forekomst af berigelseskriminalitet samt psykiske og somatiske lidelser, herunder har flere overvejet eller forsøgt selvmord. Desuden er gruppen kendetegnet ved svage eller manglende sociale netværk, primære relationer samt stor ensomhed. (Olsen, R.F. et al: Tidligere anbragte som unge voksne. SFI 11:35)

Med hensyn til beskæftigelse og uddannelse viser et øjebliksbillede for 2014 over tidligere anbragte ml. 19-30 år, at 60 pct. af alle tidligere institutionsanbragte og over 40 pct. af alle tidligere plejefamilie-anbragte hverken var i beskæftigelse eller under uddannelse (tal fra forsker Mette Lausten, SFI 2014). Dvs. at ca. halvdelen af alle tidligere anbragte ender på passiv forsørgelse (kontanthjælp eller førtidspension) og dermed som marginaliserede borgere på samfundets B-hold.

Der ligger således en stor ressource i for det danske samfund at hjælpe disse børn og unge godt på vej, hvorfor de er Børnehjælpsdagens mærkesag.

DEL OS MED DIT NETVÆRK

Viden og fakta om anbragte børn og unge i Danmark

  • +

    GENERELLE TAL OG FAKTA

    • 11.895 børn og unge i alderen 0-17 år anbragt uden for hjemmet.
    • 2.200 unge i alderen 18-23 år modtager af en kommunal foranstaltning i overgangen fra deres anbringelse til voksenliv – også kaldet efterværn.
    • Langt de fleste børn og unge, der er anbragt, er i alderen 12-17 år. Der er 7055 børn og unge anbragt i denne aldersgruppe – svarende til 59,3 % af alle de anbragte (0-17 år).
    • Hovedparten af de anbragte børn og unge (0-17 år) bor hos en plejefamilie – cirka 64 %. Plejefamilier kan være kommunale eller private. Der kan også være netværksplejefamilier, hvor barnet / den unge bor hos biologisk familie, f.eks. bedsteforældre.
    • De børn og unge (0-17 år), der ikke bor i plejefamilie, er f.eks. anbragt på døgninstitutioner, akutinstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, på eget værelse mv.
    • Hent oversigt over antal anbragte børn og unge (0-17 år) pr. administrationskommune.

     

    Alle tal og fakta fra:
    Danmarks statistik – statistikbanken.
    Bemærk: Anbringelser i Danmark bliver opdateret en gang årligt – og præsenteret med data for det forrige år. Statistikken er således opgjort/opdateret pr. 15. september 2017 med alle data og tal, der er indberettet fra kommunerne for 2016. Ovenstående er således de seneste tal, der findes.


  • +

    ØKONOMI

    • Et anbragt barn får mellem 30 og 261 kr. i lommepenge pr. uge afhængig af alder
    • Et anbragt barn får mellem 111 og 167 kr. i tøjpenge pr. uge afhængig af alder
    • Ved konfirmation kan ydes et tilskud på 5.957 kr.
    • I forbindelse med jul og fødselsdag kan der ydes tilskud til gaver mellem 227 og 338 kr. afhængig af alder.
    • Ved eksamen, konfirmation og svendeprøve kan der ydes op til 561 kr. i gave.

     

    Alle tal fra:
    ‘Taksttabel – vederlag og takster’, 2018, KL.
    Hent hele taksttabellen


  • +

    UDDANNELSE OG BESKÆFTIGELSE

    Det er veldokumenteret, at anbragte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. Forskning viser følgende om anbragte børn og unges skolegang samt deres videre færd i et uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt perspektiv.

    • Al forskning peger på, at en god skolegang er den stærkeste beskyttelsesfaktor for anbragte børn og unges livsbane (i)
    • 64 procent af de anbragte 11-15 årige undervises på helt almindelig vis i folkeskolen (ii)
    • Cirka 3 ud af 4 anbragte 11-13-årige undervises i en almindelig folkeskole, mens resten undervises på specialskole eller intern skole (ii)
    • Blandt de 15-årige går 65 procent i almindelig skole. (ii)
    • Cirka 10 procent anbragte børn og unge undervises på intern skole (iii)
    • 40 procent af de anbragte børn har som 16-17-årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve, mens det kun gælder 6 procent af de ikke-anbragte børn (iii)
    • 30 procent af de anbragte børn har taget en ungdomsuddannelse som 25-årige mod 79 procent af de ikke-anbragte (iii)
    • Kun 35 procent af de anbragte børn har som 30-årige en kompetencegivende uddannelse, mens 77 procent af de ikke-anbragte børn har det (iii)
    • Kun 43 procent af de anbragte børn er som 30-årige i beskæftigelse, mens det gælder 77 procent af de ikke-anbragte børn (iii)

     

    Tal og fakta fra:
    (i) Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer’, 2013, SFI og Bo Vinnerljung, professor, Socialt arbete, Stockholms Universitet.

    (ii)Anbragte børn og unges trivsel’, 2016, SFI.
    (iii)Anbragte børn klarer sig langt dårligere end andre børn’, 2015, KL (Momentum).


  • +

    MENTAL SUNDHED OG TRIVSEL

    • Relativt mange anbragte børn og unge udtrykker mental ustabilitet og mistrivsel. Målt på SDQ-skalaen
      ligger 4 ud af 10 på grænsen til eller udenfor normalområdet. For danske børn og unge generelt
      er tallet 1 ud af 10. (i)
    • 13 procent. af de anbragte børn og unge fortæller, at de ofte føler sig ensomme. Blandt jævnaldrende ikke-anbragte er det cirka 5 procent, der ofte føler sig ensomme. (i)
    • 15 procent af anbragte 15-årige udviser tegn på depression. Til sammenligning er tallet 4,5 procent for deres jævnaldrende, som ikke modtager nogen form for foranstaltning. (ii)
    • Knap 44 procent af anbragte 15-årige har tegn på selvskadende adfærd eller tanker derom. Til sammenligning har 11 procent af 15-årige uden nogen form for foranstaltning selvskadende adfærd eller tanker derom. (ii)


    Tal og fakta fra:
    (i) Anbragte børn og unges trivsel 2016′, SFI.

    (ii) Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer’, 2013, SFI.


  • +

    FYSISK SUNDHED OG TRIVSEL

    • Cirka hver tredje anbragte (37 procent) oplever ofte at have hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Andelen er stigende over alder, hvor 31 procent af de 11-årige ofte oplever en sådan tilstand mod 40 procent af de 17-årige.
    • Hver femte af alle anbragte børn i alderen 11-17 år klassificeres som overvægtige. Derudover er 8-10 procent af anbragte i alderen 11-17 år defineret som undervægtige. Disse tal adskiller sig ikke fra tallene for ikke-anbragte børn og unge.
    • Anbragte børn og unge slås i højere grad end deres ikke-anbragte jævnaldrende med en selvopfattelse af egen krop, der ikke helt svarer til fakta. Pigerne er ikke så tykke, som de selv tror, og drengene er tykkere, end de selv tror, at de er.
    • Anbragte børn og unge går sjældnere til fritidsaktiviteter og i mindre omfang til sport end deres jævnaldrende.
    • De 17-årige anbragte er en meget udsat gruppe. De er bagud i forhold til den daglige personlige hygiejne, den fornuftige kost som frugt og grønt hver dag og ikke så tit fastfood, de sover mindre, og de scorer højt på alle risikoadfærdsfaktorer.

     

    Tal og fakta fra:
    ‘Anbragte børn og unges trivsel’, 2014, SFI



©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.