Vi giver anbragte modet til at drømme stort!
Børnehjælpsdagen tilbyder projekter, camps og styrkedage for anbragte børn og unge i hele landet. Vi arbejder for at styrke deres personlige og sociale kompetencer, så de får bedre forudsætninger for at mestre deres eget liv. Vores filosofi er, at alle unge – uanset svær barndom – rummer potentialer, som vi hjælper med at udfolde. Vi har en grundlæggende tro på, at anbragte børn og unge kan meget mere, end de selv – og deres omverden – giver udtryk for. Når vi møder dem som ressourcestærke individer og ikke som ofre, ser vi dem vokse med opgaven.
Landsdækkende aktiviteter
Børnehjælpsdagens ambition om at være, hvor de anbragte børn & unge er, betyder, at vores aktiviteter skal dække hele landet.
I 2025 deltog mere end 7000 anbragte børn & unge i vores aktiviteter, fra Skagen til Falster og Bornholm til Fanø.
Vores aktiviteter er som udgangspunkt gratis, hvilket kan lade sig gøre takket være vores samarbejdspartnere.
EMPOWER4U
EMPOWER4U er et selvudviklingstilbud til anbragte og tidligere anbragte unge mellem 15 og 23 år. Forløbet varer 11 mdr. og består af camps på 2-4 dage og selvstændige aktivitetsdage.
Børnehjælpsdagen har tilrettelagt et forløb, der skal hjælpe de unge med at tro på egne evner og at kunne handle derudfra. Vi arbejder altid hen imod selvforsørgelse og aktiv deltagelse i samfundet.
Drømmebanken
Drømmebanken er et tilbud, hvor anbragte børn og unge kan ansøge om at få opfyldt en drøm indenfor kategorierne læring, relation og bolig.
For anbragte børn og unge er drømme særligt betydningsfulde. Derfor hjælper vi hvert år med at opfylde store, personlige drømme, som ellers ikke ville blive til virkelighed – drømme der kan gøre en varig forskel for relationer, udvikling, uddannelse og job.
Tilbuddet gælder alle anbragte børn og udsatte unge mellem 0–22 år i institution, familiepleje eller efterværn. Drømme udvælges ud fra ansøgninger fra barnet/den unge selv eller en nær voksen.
Styrkedage
Styrkedagene giver anbragte børn og unge mulighed for at udfordre sig selv og opdage nye styrker i trygge rammer. Aktiviteterne spænder fra klatring, teater og madlavning til naturoplevelser og fællesskab. Fokus er på at styrke selvtillid, kropsfornemmelse og personlige kompetencer. Små og store succeser anerkendes, og erfaringerne lagres som læring. Pædagoger og plejeforældre kan deltage for at sikre tryghed, og arrangementerne er skræddersyet til målgruppen.
Fællesskabstræf og Julefester
Fællesskabstræf er store sommerfester, som Børnehjælpsdagen arrangerer hvert år, for plejebørn, deres plejefamilier og pårørende. De styrker børnenes sociale kompetencer, selvtillid og personlige udvikling, samtidig med at familierne får fælles oplevelser og mulighed for netværk med andre plejefamilier.
Børnehjælpsdagens julefester samler anbragte børn og unge på kulturinstitutioner med rundvisninger, musik, workshops og gaver fra ambassadører. Festerne styrker sociale kompetencer, selvtillid, kulturel forståelse og relationer mellem børn, unge og deres plejefamilier, samtidig med at de skaber glæde og tryghed.
Coding Class
Coding Class er et kreativt læringstilbud for elever (10-16 år) på interne skoler, hvor fokus er på nysgerrighed, teknologiforståelse og samarbejde. Eleverne arbejder med kodning i Scratch ud fra cases fra ægte virksomheder, uden krav om forkundskaber.
Forløbet fremmer kreativitet, problemløsning og fællesskab, og elever, der bliver grebet af kodning, kan fortsætte i individuelle spireforløb for at udvikle deres kompetencer yderligere.
Børnenes IT-Fond
Børnenes IT-fond uddeler årligt 500–700 computere til anbragte børn og unge (8-18 år) for at styrke skolegang, uddannelse og sociale relationer. Mange børn mangler egen computer, hvilket hæmmer læring og digital udvikling. Indsatsen sikrer lige adgang til teknologi, fremmer digital dannelse og deltagelse i sociale og digitale fællesskaber, samtidig med at den styrker personlige og sociale kompetencer og giver bedre muligheder for uddannelse og et stabilt voksenliv.
Vidste du...
Anbragte børn og unge i Danmark
- At cirka 13.900 børn og unge er anbragt uden for hjemmet, heraf er cirka 11.400 i alderen 0-17 år.
- At cirka 2.100 anbragte unge i alderen 18 år og derover er i efterværn; en kommunal foranstaltning i overgangen fra deres anbringelse til voksenliv.
- At langt de fleste anbragte børn og unge er i alderen 12-17 år (cirka 6.700).
- At hovedparten af børn og unge med anbringelsesbaggrund bor hos en plejefamilie – cirka 62 %. Plejefamilier kan være kommunale eller private. Der kan også være netværksplejefamilier, hvor barnet/den unge bor hos biologisk familie, f.eks. bedsteforældre.
- At de børn og unge, der ikke bor i plejefamilie, bor f.eks. på døgninstitutioner, akutinstitutioner, socialpædagogiske opholdssteder, på eget værelse m.v
Alle tal stammer fra Danmarks Statistik og er de senest verificerede tal, pr. 31. december 2023.
Lommepenge og opsparing
- At et anbragt barn får mellem 33kr. og 291kr. i lommepenge pr. uge afhængig af alder.
- At et anbragt barn får mellem 123kr. og 185kr. i tøjpenge pr. uge afhængig af alder.
- At ved konfirmation kan ydes et tilskud på 6.622kr.
- At i forbindelse med jul og fødselsdag kan der ydes tilskud til gaver mellem 252og 376kr. afhængig af alder.
- At ved eksamen, konfirmation og svendeprøve kan der ydes op til 623 kr. i gave.
Alle tal er fra: ‘Taksttabel – vederlag og takster’, 2023, KL.
Uddannelse og beskæftigelse
- At det er veldokumenteret, at anbragte børn og unge klarer sig væsentligt dårligere i uddannelsessystemet end deres jævnaldrende. Og det er kritisk, eftersom al forskning peger på, at en god skolegang er den stærkeste beskyttelsesfaktor for anbragte børn og unges livsbane. (i)
- At Forskning viser følgende om disse børn og unges skolegang samt deres videre færd i et uddannelsesmæssigt og beskæftigelsesmæssigt perspektiv:
Folkeskolen
- At 64 % af de anbragte mellem 11-15 årige undervises på helt almindelig vis i folkeskolen (ii), mens blot 37 % af alle anbragte 15 – 17-årige undervises i en almindelig folkeskole. (iii) Resten undervises på specialskole eller intern skole (ii).
- At 40 % af de anbragte børn har som 16-17-årige ikke taget folkeskolens afgangsprøve, mens det kun gælder 6 % af de ikke-anbragte børn. (iiii)
Ungdomsuddannelse og beskæftigelse
- At 20-40% af anbragte børn har taget en ungdomsuddannelse som 25-årige mod 79 % af de ikke-anbragte. (iiii)
- At kun 35 % af anbragte børn har som 30-årige en kompetencegivende uddannelse, mens 77 % af de ikke-anbragte børn har det. (iiii)
- At kun 43 % af anbragte børn er som 30-årige i beskæftigelse, mens det gælder 77 % af de ikke-anbragte børn. (iiii)
- At undersøgelser peger på, at grunden til anbragte børns svære skolegang ikke nødvendigvis skal findes i kognitive funktionsnedsættelser eller indlæringsvanskeligheder, men i miljøet omkring dem (iiiii)
Alle tal er fra:
- (i) ‘Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer’, 2013, SFI og Bo Vinnerljung, professor, Socialt arbejde, Stockholms Universitet.
- (ii) ‘Anbragte børn og unges trivsel’, 2020, SFI.
- (iii) ‘Anbragte børn og unges skolegang er livsvigtig for deres fremtid’, Inge M. Bryderup, 2021, EMU.
- (iiii) ‘Anbragte børn klarer sig langt dårligere end andre børn’, 2015, KL (Momentum).
- (iiiii) ‘Styrket læringsmiljø for anbragte børn og unge. Screening af vidensgrundlag og udvikling af indsatsmodel’, Rambøll Management Consulting, 2020.
Mentalt helbred
- At 23 % af anbragte 15 – 17-årige føler sig ensomme. Blandt jævnaldrende ikke-anbragte er det cirka 5 %, der ofte føler sig ensomme. (i)
- At 15 % af anbragte 15-årige udviser tegn på depression. Til sammenligning er tallet 4,5 % for deres jævnaldrende, som ikke modtager nogen form for foranstaltning. (ii)
- At knap 44 % af anbragte 15-årige har tegn på selvskadende adfærd eller tanker derom. Til sammenligning har 11 % af 15-årige, uden nogen form for foranstaltning, selvskadende adfærd eller tanker derom. (ii)
- At tidligere anbragte unge har som 18-årige langt dårligere forudsætninger for at træde godt ind i voksenlivet end deres jævnaldrende. Knap halvdelen har en psykisk diagnose sammenlignet med 6 % blandt andre unge. (iii)
- At 43 % af tidligere anbragte unge har drukket alkohol eller taget stoffer for at slippe væk fra deres tanker mod 20% af de jævnaldrende unge.
Tal og fakta fra:
(i) ‘Anbragte unges trivsel 2020′ – Trivselsundersøgelse blandt anbragte 15- og 17-årige, 2014-2020
(ii) ‘Anbragte 15-åriges hverdagsliv og udfordringer’, 2013, SFI.
(iii) ‘Anbragte unge har en vanskelig start på voksenlivet’, Mette Lausten, VIVE, 2020.
Fysisk helbred
- At cirka hver tredje anbragte (37 %) oplever ofte at have hovedpine, ondt i maven eller kvalme. Andelen er stigende over alder, hvor 31 % af de 11-årige ofte oplever en sådan tilstand mod 40 % af de 17-årige.
- At hver femte af alle anbragte børn i alderen 11-17 år klassificeres som overvægtige. Derudover er 8-10 % af anbragte i alderen 11-17 år defineret som undervægtige. Disse tal adskiller sig ikke fra tallene for ikke-anbragte børn og unge.
- At anbragte børn og unge slås i højere grad end deres ikke-anbragte jævnaldrende med en selvopfattelse af egen krop, der ikke helt svarer til fakta. Pigerne er ikke så tykke, som de selv tror, og drengene er tykkere, end de selv tror, at de er.
- At anbragte børn og unge går sjældnere til fritidsaktiviteter og i mindre omfang til sport end deres jævnaldrende.
- At de 17-årige anbragte er en meget udsat gruppe. De er bagud i forhold til den daglige personlige hygiejne, den fornuftige kost som frugt og grønt hver dag og ikke så tit fastfood, de sover mindre, og de scorer højt på alle risikoadfærdsfaktorer.
Tal og fakta fra: ‘Anbragte børn og unges trivsel’, 2014 og ‘Anbragte unges trivsel – Trivselsundersøgelse blandt anbragte 15- og 17-årige’, 2020. Begge af VIVE 2014 og 2020, SFI
