EMPOWER4U>DRØMMEJOB til virksomheder

Din virksomhed kan skabe en forskel ved at bidrage til EMPOWER4U>DRØMMEJOB, der styrker nuværende og tidligere anbragte unge til et selvforsørgende liv med uddannelse og job.

EMPOWER4U>DRØMMEJOB til virksomheder

Din virksomhed kan skabe en forskel ved at bidrage til EMPOWER4U>DRØMMEJOB, der styrker nuværende og tidligere anbragte unge til et selvforsørgende liv med uddannelse og job.

FÅ UDSATTE UNGE I UDDANNELSE OG JOB

Som virksomhed kan I tage et socialt ansvar og bidrage til at styrke udsatte unge til at få fodfæste på arbejdsmarkedet, fuldføre uddannelse og få en fremtid som selvforsørgende.

I kan bidrage ved at:

  1. Donere pladser til det livsændrende ungeforløb. En plads for et år koster 38.500 kr. for én ung
  2. Stille med frivillige virksomhedsmentorer til de unge. Et mentorforløb varer mellem 6-12 mdr. og alle mentorer klædes på til at varetage rollen i Børnehjælpsdagens regi. Mentorskabet giver indsigt og værdi for den unge såvel som de frivillige virksomhedsmentorer. Børnehjælpsdagen står for at matche mentor og den anbragte, baseret på behov, interesser og lokation.
  3. Bestille foredrag, hvor Børnehjælpsdagen samt en ungeambassadør fortæller om indsatsens betydning for de unges liv.

Doner Plads

Du kan bidrage til fremtiden for en der er anbragt

Bliv Mentor

Vil du være frivillig mentor i EMPOWER4U>DRØMMEJOB?

Støt

Din virksomhed kan hjælpe EMPOWER4U<DRØMMEJOB projektet ved at donere til sagen.

Hvad indebærer det at være mentor?

Som frivillig mentor i Børnehjælpsdagen er du med til at gøre en vigtig forskel for en anbragt eller tidligere anbragt ung i alderen 16-25 år. Hvis du har lyst til at dele af egen livserfaring og kan agere brobygger til uddannelses – og erhvervslivet samt ”voksenlivet” for den unge – så er det dig, vi leder efter. Ved at sparre med den unge skaber du udvikling og giver den unge mulighed for at udnytte sit potentiale, og du får selv en masse igen!

Mentoren er en vigtig faktor for den unges udvikling igennem Børnehjælpsdagens EMPOWER4U >DRØMMEJOB-forløb, som du kan læse mere om her.

Den unge lærer en masse på camps og tjek-ind dage, og det er mentoren, som fastholder den unge i processen i hverdagen.

Som mentor bliver du ansvarlig for at holde kontakten til den unge, og for ugentligt at forhøre dig om, hvordan det går. Du skal minimum være 18 år, kunne fremvise en ren straffe- og børneattest samt kunne forpligte dig i perioden fra september 2024 – marts 2025. Fokus er på det, den unge lærer under EMPOWER4U-forløbet. Som mentor er du den unges faste holdepunkt og skal være en støtte og sparringspartner.

Mentorrollen er en stor opgave, og et stort ansvar. Derfor vil vi også ringe dig op til en screeningsamtale, når vi har modtaget din ansøgning til rollen som mentor. Under samtalen vil du få mere information om mentoropgaven, så du kan afgøre, om opgaven reelt er noget for dig.

Du vil desuden efterfølgende skulle deltage i et online webinar, hvor du bliver klædt på til rollen som frivillig mentor.

  • +

    DOKUMENTERET LANGTIDSEFFEKT

    I Børnehjælpsdagen har vi dokumenteret erfaring med at styrke anbragte og udsatte unge – særligt i målgruppen for efterværn. Forløbet har en selvforstærkende effekt, så de unge selv videreudvikler sig og tager fuldt ejerskab over deres eget liv. Efter endt forløb er 9 ud af 10 af de unge i uddannelse eller arbejde, som betyder, at de aktivt er i gang med et selvforsøgende liv, hvor de styrer uden om overførselsindkomst og førtidspension.

    6 års følgeforskning af indsatsen, fra Aarhus Universitet, dokumenterer, at de unge af egen drift 2 og 4 år efter endt forløb fortsat videreudvikler deres self-efficacy, der er så vigtig for troen på egne evner til at lykkes.

     

    Succesraten for EMPOWER4U > DRØMMEJOB indsatsen står i kontrast til fremtidsudsigterne for vores udsatte unge, hvor over 30 pct. af tidligere efterværnsmodtagere står uden for arbejdsstyrken og modtager offentlig forsørgelse ved deres 30. år (SFI, 2015).


  • +

    HVAD ER FORMÅLET MED INDSATSEN?

    EMPOWER4U > DRØMMEJOB er en opbyggende ungeindsats, der styrker anbragte og udsatte unge i overgangen til voksenlivet, hvor målet er et aktivt, selvforsøgende liv.

    INDHOLD OG MÅL MED INSATSEN

    I et forløb på 8-12 måneder styrker den unge sine personlige og sociale kompetencer.

    De unge arbejder med redskaber, der styrker deres handlingstillid og handlekraft (self-efficacy), bliver mere bevidste om deres egne værdier og bliver bedre til at sætte mål for dem selv.

    EMPOWER4U møder de unge præcis der, hvor de står, med redskaber, de kan implementere i deres hverdag med det samme. EMPOWER4U er et supplement til de eksisterende kommunale tilbud. Forvaltningstrætte unge kan også have gavn af EMPOWER4U som et alternativ.


  • +

    HVEM ER MÅLGRUPPEN?

    EMPOWER4U>DRØMMEJOB er målrettet anbragte og tidligere anbragte unge samt socialt udsatte unge mellem 16-25 år:

    • Unge, der føler, at de står stille i livet og har brug for hjælp til at komme videre.
    • Unge, der har brug for redskaber til at komme i gang med eller gennemføre en uddannelse. Det kan være unge, der er aktivitetsparate eller uddannelsesparate inden for et år.
    • Unge, som har et ønske om mere selvindsigt og er klar til at investere i sig selv.
    • Unge, der gerne vil noget med deres liv, men mangler troen på, at det kan lykkes.
    • Unge, som ikke er i et stofmisbrug.
    • Unge, som gerne vil indgå i et fællesskab med ligesindede unge, der alle vil have det bedste ud af livet.

Skal I være med på rejsen, eller kender I nogen, der skal?

Kontakt os endelig. Vi står til rådighed for spørgsmål og tilpassede løsninger, der skaber synergi mellem jeres virksomhed og EMPOWER4U > DRØMMEJOB  indsatsen.

Vær med til at vende livskursen for anbragte og udsatte unge.

Download flyeren om EMPOWER4U til virksomheder her og giv den videre til dem, der vil støtte de anbragte unge.

FÅ FLYEREN

 

Ung kvinde står på scene og fortæller om EMPOWER4U

Victorias rejse med EMPOWER4U

Virksomhedssamarbejde


©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.