UAGUT EMPOWER4U

Med EMPOWER4U UAGUT ønsker vi at styrke udsatte unge grønlænderes personlige og sociale kompetencer, skabe bedre trivsel og et mere tilfredsstillende hverdagsliv for de unge. Igennem en fælles indsats afvikles et Empower4U->Drømmejob forløb, tilpasset specifikt til udsatte unge grønlændere. Formålet er at forebygge, at udsatte unge grønlændere havner i yderligere udsathed og i stedet styrkes i overgangen til voksenlivet, samt bliver parate til at gennemføre en uddannelse og/eller få sig et job.

UAGUT EMPOWER4U

Med EMPOWER4U UAGUT ønsker vi at styrke udsatte unge grønlænderes personlige og sociale kompetencer, skabe bedre trivsel og et mere tilfredsstillende hverdagsliv for de unge. Igennem en fælles indsats afvikles et Empower4U->Drømmejob forløb, tilpasset specifikt til udsatte unge grønlændere. Formålet er at forebygge, at udsatte unge grønlændere havner i yderligere udsathed og i stedet styrkes i overgangen til voksenlivet, samt bliver parate til at gennemføre en uddannelse og/eller få sig et job.

Projekt UAGUT er et samarbejdsprojekt mellem Børnehjælpsdagen og Foreningen Grønlandske Børn omkring indsatsen Empower4U->Drømmejob.

Børnehjælpsdagen har udviklet Empower4U->Drømmejob, der har særdeles gode og veldokumenterede resultater med de udsatte, anbragte og tidligere anbragte unge, som har været igennem forløbet. Dette enestående kompetenceudviklingsforløb, hvor de unges egne ressourcer og handlekraft sættes i spil, bliver nu også tilgængeligt for udsatte grønlandske unge, bosat i Danmark, så de styrkes i overgangen til et selvstændigt voksenliv.

  • +

    HVAD ER FORMÅLET MED PROJEKTET?

    Med UAGUT ønsker vi at styrke udsatte unge grønlænderes personlige og sociale kompetencer, skabe bedre trivsel og et mere tilfredsstillende hverdagsliv for de unge.

    Igennem en fælles indsats afvikles et Empower4U->Drømmejob forløb, tilpasset specifikt til udsatte unge grønlændere. Formålet er at forebygge, at udsatte unge grønlændere havner i yderligere udsathed og i stedet styrkes i overgangen til voksenlivet, samt bliver parate til at gennemføre en uddannelse og/eller få sig et job.


  • +

    HVEM SAMARBEJDER VI MED?

    Med fondsstøtte fra Socialstyrelsen samarbejder vi i Børnehjælpsdagen med Foreningen Grønlandske børn. De arbejder for, at alle grønlandske børn og unge får en tryg barndom og gode fremtidsmuligheder – både i Danmark og Grønland. Foreningens formål er at gennemføre indsatser, der styrker grønlandske børn og unges ressourcer og kompetencer med særlig fokus på sårbare børn og unge og på deres muligheder for at bryde sociale mønstre.

    I Danmark er Grønlandske Børn en helt central organisation for denne særlige målgruppe, da ingen andre har samme specifikke formål og fokus.

    Læs mere om samarbejdet med Foreningen Grønlandske børn her: www.fgb.dk/uagut


  • +

    HVEM ER MÅLGRUPPEN?

    Målgruppen er grønlandske unge i alderen 15-22 år, der bor i Danmark, og som er kendetegnet ved at have udfordringer med skolen/ikke går i skole, har et meget begrænset socialt liv og netværk, er dårligt integreret i et dansk ungdomsliv, og som kæmper med at finde deres identitet mellem to kulturer.

    De unge har forældre, der oftest selv har svært ved at leve op til de krav, samfundet stiller og til opgaven som forældre. Flere af de unge er eller har været anbragt udenfor hjemmet i deres barndom eller ungdom, hvilket taler ind i Børnehjælpsdagens formål – at styrke ALLE anbragte og udsatte børn og unge i hele Danmark.



©Børnehjælpsdagen 2020. Alle rettigheder forbeholdes.