- Vores arbejde med fokus på samarbejde mellem børnene og de unge, fællesskabsfølelsen og samvær (både med ligesindede og med andre) har styrket børnenes indlevelsesevne og selvindsigt.
- Vi kan ligeledes måle, at de anbragte børn og unge har fået mere mod på at deltage i større sammenhænge og få mod til at investere mere i sociale relationer.
- Mange har fået større handlekompetence og tager ansvar for egne handlinger.
- Ved gentagne aktiviteter med samme målgruppe oplever vi klart, at den sociale vinkel styrkes.
- Udtalelser fra pædagoger og plejeforældre dokumenterer, at vi igennem vores tilbud også har styrket relationen mellem børnene og deres primærpersoner samt i børnegruppen generelt, både på døgninstitutioner og opholdssteder samt i relationen plejeforælder/plejebarn.
- Gennem forskellige træningsøvelser oplever vi, at mange unge blevet bedre til at se positivt på fremtiden og forstå andre mennesker bedre.
- Som en sideeffekt ser vi, at den tilbagevendende deltagelse fra anbragte børn og unge, der oplever genkendelighed, tryghed og succesoplevelser, bidrager positivt til den enkeltes livshistorie.
- Anbragte børn og unge har været mere på kulturinstitutioner end ikke-anbragte, bl.a. som følge af vores årlige julefester (jvf. bl.a. SFI 2014). Vi bruger kunst og kultur som sundhedsfremmende virkemiddel og styrkelse af personlige kompetencer (jvf. bl.a. Kulturstyrelsen, 2013). Vi har samtidig været bidragende til at pirre nysgerrighed på den kulturelle scene.
- Vores arbejde har derudover skabt kulturforståelse og for nogen kulturglæde, ligesom der er skabt netværk og venskaber blandt de anbragte børn og unge, som har fået styrket deres følelse af samhørighed.
